inforfmation & Praktisk

01 · booking

Vil du spille på Gimle eller The Raven?

Send os din booking-forespørgsel.
I formularen svarer du på en række spørgsmål og indsender et link til din musik. Det hjælper os med at få svar på det, der er vigtigt, når vi tager stilling til den musik, vi gerne vil præsentere.

Vi lytter løbende til den musik, vi modtager. Vi får dog meget mere god musik og modtager mange flere idéer til events, end vi kan nå at præsentere på vores scener. Vi prioriterer at arrangere gode oplevelser med den musik, som vi udvælger til vores program. Derfor kan vi desværre ikke garantere, at du får et svar på din henvendelse.

send en forespørgsel

02 · udlejning

info, udlejning, lokaler

Lej Gimle & The Raven til dit næste event

Leder du efter et sted med kant uden klassiske hvide vægge og designermøbler til dit næste møde, en workshop eller firmafest? Dit firma kan leje Gimles lokaler. Og når du gør det, er du med til at støtte Gimles arbejde med at udvikle fremtidens musikliv og talenter. 

Hvad tilbyder vi?

  • 220 siddende gæster og 550 stående i vores store sal, Tanken.
  • 150 stående i vores lille undergrundsscene, Kælderen.
  • 25 siddende eller 80 stående gæster på The Raven.

vores faciliteter:

  • Professionelle lydanlæg i både Tanken, Kælderen og The Raven.
  • Opsætning af rigs til taler, præsentationer og afvikle alle slags video og lyd. 
  • Drikkevarer inkl. kaffe og te, (også en velskænket fadøl, hvis det er efter arbejde) 
se lokaler

03 · praktisk

Om Gimle

Vision

Gimle vil være Danmarks førende udviklingshus for livemusikken!
Vi vil så frøene til et vildtvoksende og mangeartet miljø, hvor især unge udvikler sig til aktive medskabere, kritikere og forbrugere allerede fra en tidlig alder, så de bliver nysgerrige, opsøgende og tør tage chancer i deres musikforbrug.
Vi vil være stedet, der, i alt hvad vi gør, nærer og plejer nye spirer, der vokser ind i musiklivet og slår rødder i fremtiden. Det gælder både skabere, udøvere, arrangører, formidlere, entreprenører, innovatører, forbrugere og frivillige.

Mission

Gimles aktiviteter centrerer sig om at drive et musikalsk ungdomskulturhus og en frivilligorganisation, der laver events og andre kulturelle, sociale aktiviteter med rytmisk livemusik i Roskilde som sit primære fokus.

Vi råder til dagligt over en café-bygning, et venue-hus med to black boxes og et udendørs gårdmiljø. Vi har desuden adgang til betydelige erfaringer, kompetencer og viden via vores stab, frivillige, bestyrelse og netværk.

Frivillige

Frivillighed er en fundamental del af Gimles værdiskabelse, historie, daglige drift og forankring. De frivillige på Gimle afvikler koncerterne, men deltager også i andre aspekter af Gimles drift og udvikling. De frivillige på Gimle er organiseret i Foreningen Gimle, der varetager de frivilliges interesser, og er deres samlede talerør og fælles kommunikationskanal.

Gimle har omkring 100 engagerede frivillige. Gimlerne er drivkraften, der gør det muligt at tilbyde Roskilde og omegn mere end 250 musik- og kulturarrangementer årligt.

Læs mere om frivillighed på Gimle og hvordan du bliver en del af frivilligfamilien HER.

Skal du være en del af holdet?

Har du lyst til at blive frivillig på gimle? Så skriv lidt om dig selv i en mail til frivillig@gimle.dk, så inviterer vi dig til det næste infomøde. 

Et infomøde er et uforpligtende møde, hvor man kan komme og høre om hvordan det er at være en Gimler, fra de frivillige selv. Til infomøderne kan du melde dig på din første vagt og så er du allerede i gang. Vi har ca. 1 infomøde om måneden i jan-juni og sep-nov.

ØNSKER DU AT BLIVE EN
DEL AF FÆLLESSKABET?

Vi søger altid nye frivillige
Kom og få en masse fede nye oplevelser sammen os!

Få de seneste nyheder fra Gimle

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* Påkrævet

Ved at klikke nedenstående boks, giver du os tilladelse til at kontakte dig via e-mail

Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på linket i sidefoden af ​​vores e-mails. For information om vores privatlivspraksis, besøg venligst vores hjemmeside.



Vi bruger Mailchimp som vores marketingplatform. Ved at klikke nedenfor for at abonnere accepterer du, at dine oplysninger vil blive overført til Mailchimp til behandling. Læs mere om Mailchimp's privatlivspraksis.

Intuit Mailchimp